Indonesien har med sine 5000 km2 fordelt ud over små 14.000 øer potentielle vandreture nok til at vare flere hundrede år. Oveni størrelsen kommer det faktum at Indonesien er en af verdens mest biologisk mangfoldige lande. Selvom landet kun dækker 1,3% procent af jordens landoverflade vokser imponerende 10% af alle verdens blomster her. 17% af alle jordens fuglearter og 12% af pattedyr findes i Indonesien. Trekking i Indonesien kan derfor varmt anbefales da der er store chancer for at man ser spændende dyr, fantastiske blomster. og naturligvis regnskov så langt øjet rækker.
Du kan let finde billige billetter til Indonesien her.
Natur
Indonesien byder på storslået og varieret tropisk natur for enhver smag. De mindre øer byder ofte på hvide sandstrande og flotte koralrev. På de større øer som Sumatra, Borneo og Ny Guinea (Irian Jaya) er der stadigvæk imponerende regnskove, om end de hurtigt er ved at forsvinde, og høje bjerge, der strækker sig helt op mod trægrænsen. De bedste vandreruter findes som regel på de store regnskovsøer, men der er også rig mulighed for gode vandreture på Bali og Lombok.
Vejr og klima
Som I det meste af Sydøstasien er Indonesien varmt hele året rundt. I modsætning til eksempelvis Laos og Thailand strækker Indonesien sig over begge sider af ækvator, hvilket medfører at der kan være regntid i en del af landet, mens der er tørt i en anden del. Det er en god ide at undersøge hvordan vejret er i det område hvor du planlægger at trekke da det kan være meget besværligt at trekke hvis det regner, især i bjergrige egne.
Yderligere inspiration til trekking i Indonesien
Du kan finde mere inspiration til 19 helt fabelagtigt flotte og spændende vandreture i Indonesien her.