Indenfor synsvidde af den Tyrkiske middelhavskyst ligger solskinsøen Rhodos, den største af de Dodekanesiske øer. Ifølge de gamle grækere blev øen givet til solguden Helios, hvilket skulle være grunden til at solen skinner usædvanligt meget her. I løbet af korstogene i middelalderen blev øen overtaget og benyttet af korsridderne som en bastion mod de fremadstormende tyrkere og arabere på fastlandet. De anlagde en imponerende forskanset hovedby og en lang række imponerende fæstninger rundt på hele øen inden de blev drevet på flugt af tyrkerne. Herefter endte korsridderne langt mod vest på Malta. Du kan læse mere om vandring og oplevelser på Malta her.
Med sine 1.400 km2 er Rhodos en af de største øer i det græske ø-rige. Samtidig er størstedelen af befolkningen klumpet sammen i et afgrænset område omkring Rhodos-by i den nordlige ende af øen.
Alt dette medfører at Rhodos på trods af sin popularitet som turistdestination stadig har masser af smuk, bjergrig og øde natur, der indbyder til vandreture.
Sådan kommer man til Rhodos
I turistsæsonen fra maj til september er det super let at komme til Rhodos fra stort set alle danske lufthavne. De fleste flyvninger er rene charterture, men efterhånden er det også ofte muligt at købe flybillet uden hotel igennem flere charterselskaber. Alternativt er der også rutefly eks. Med Norwegian fra København. Du kan altid tjekke op på billige flybilletter til Rhodos her.
Overnatningsmuligheder på Rhodos
Såfremt du planlægger rejsen som led i en charterpakke så er du selvfølgelig fri for at tænke på at finde hotel selv. Dog kan det selv her være værd at overveje hvor på øen det er bedst at vælge hotel. De mest populære vandre baser er selve Rhodos-by og den næststørste by på øen Arhángelos. Begge byder på vandreruter i den umiddelbare nærhed og så er der masser af overnatningmuligheder i begge byer. Du kan altid finde gode tilbud på hoteller på Rhodos her.
Populære vandreruter på Rhodos
Efterhånden er der anlagt temmelig mange afmærkede ruter på Rhodos. Flere af dem er relativt korte i forhold til tilsvarende danske ruter, og enkelte er afmærket med stenvarder i stedet for skilte. I det følgende løber vi kort igennem nogle af de mest populære ruter på øen.
I selve Rhodos-by er der, foruden, rig mulighed for at slentre på må og få i den gamle by også to gode, korte og lette vandreture. Den første rute er på lige over en kilometer og følger bymuren fra Kanonia porten til St. Johns porten. Langs ruten er der panorama udsigt over den UNESCO bevarede middelalderbymidte. Den anden oplagte rute er at gå ned og følge voldgraven hele vejen rundt om den gamle bydel.
En anden utrolig populær rute er naturområdet ”Seven Springs”. Området ligger ca. midtvejs mellem Rhodos-by og Lindos og byder på smuk natur, vandløb og fine vandrestier.
Endnu en populær rute, der er lige til at gå til er en tur op til klosteret Panagia Tsambika. Klosteret er berømt for et helligt ikon, der ifølge sagnet kom fra Cypern, men som pludseligt dukkede op på toppen af et bjerg og blev fundet af hyrder. Herefter blev ikonet sendt retur til Cypern, hvorefter historien gentog sig. Herefter anlagdes et kloster på toppen af bjerget. Lige før landsbyen Archangelos ca. halvvejs mellem Lindos og Rhodos-by starter stien op til klostret. Første del af ruten kan køres i bil, men ellers er det en spadseretur på en groft asfalteret vej ca. 2 km op til en lille restaurant. Herfra er der 297 trappetrin op til selve klostret. Turen er ikke særlig vanskelig.
Vejret på Rhodos
Som nævnt i indledningen har Rhodos helt siden antikken været kendt for enorme mængder solskin. I sommerhalvåret ligger temperaturen normalt lige omkring de 30 grader, men takket være placeringen ude på vandet tempereres øen som oftest af en behagelig brise. Der bliver derved sjældent så varmt som i Spanien eller fastlands Grækenland.
Regnvejr er stort set ukendt i sommerhalvåret, og naturen bærer da også præg af den ret beskedne mængde nedbør.
På grund af den stabile temperatur og den modererende vind er det behageligt at vandre igennem hele sommeren.