Hovedøen blandt de Baleariske Øer, Mallorca, er de seneste år gået hen og blevet en af de mest hippe destinationer i Europa for al slags aktiv ferie. Tidligere var øen mest kend som et sted man tog hen for at slikke sol og drikke billige øl, men fokus for turismen er nu i høj grad flyttet over på den smukke natur, gode mad og imødekommende kultur. Mallorca er nok mest kendt for cykelturisme, men takket være blandt andet den spektakulære vandrerute GR221, er der nu også mange, der får øjnene op for mulighederne for hiking og trekking på Mallorca. Mange af etaperne på GR221 fører dig op over relativt høje bjerge, der sætter relativt høje krav til din form, men som heller ikke er velegnede til folk med højdeskræk. Til gengæld byder vandreruterne på fantastiske udsigter, en smuk og varieret natur, samt rig mulighed for at se smukke og eksotiske fugle i deres naturlige omgivelser. Selvom der begynder at komme meget opmærksomhed på Mallorcas vandreruter, er de stadig ikke overrendte så du kan roligt begive dig afsted mod Mallorca på din næste vandreferie. Det er let at komme til Mallorca fra stort set alle danske lufthavne og du kan finde billige billetter til Palma de Mallorca her.
NATUREN PÅ MALLORCA
På grund af sin specielle geografi byder Mallorca på en ekstremt varieret natur, selv for et land som Spanien. Som det kan ses på et detaljeret kort, består Mallorcas kyst af en lang række bugter og laguner. Endvidere gennemskæres øen af to bjergkæder, på hver sin side af øen, hvilket medfører at hele den midterste del af øen er en flad højslette. Alt dette gør at man på bare få timers vandring kan komme fra turkisblåt hav ved kysten, igennem stenede, golde bjerge og slutte vandringen blandt frodige appelsinlunde. Den del af Mallorca, der er mest populær med hensyn til vandreturisme er Tramuntana bjergene, der er den højeste bjergkæde på øens vestside. Noget af det unikke ved Tramuntana bjergene er at de i høj grad er præget af samspillet mellem mennesker og natur. Igennem århundreder, faktisk siden araberne opholdt sig på Mallorca, har bønder med flid og møje udgravet et sindrigt system af terrasser. På terrasserne dyrkes, der mest oliven, men især i området omkring Sóller er der også rigtig mange appelsin og citrus plantager. Uden for landsbyerne og oppe i bjergene er landbruget på terrasserne ofte helt eller delvist opgivet igen, hvilket danner en rigtig fin overgang, fra de frodige dale, inden man når op i det højeste af bjergene, hvor der selvfølgelig aldrig har været drevet landbrug.
GR221 – Tør stens RUTEN
Efter min mening er der god grund til at den mest berømmede af Mallorcas vandreruter er GR 221, Ruta De Pedra En Sec. Den relativt velmærkede vandresti følger i grove træk en middelalderlig pilgrimsrute fra Andratx, over Mallorcas helligste kloster, Lluc, og slutter i den hyggelige middelalderby Pollenca. GR221 vandreruten er overkommelig for de fleste, om end visse etaper kræver at man er i form, især om sommeren hvor der er enormt varmt. Endvidere er ruten ikke velegnet hvis du lider af højdeskræk. Ruten er officielt delt op i 8 vandreetaper af ca. 1 dags varighed (5-8 timer) per styk. Hver vandreetape på GR221eren starter og slutter ved et refugium, som man kan overnatte billigt i. Kvaliteten af disse svinger en del, og kun enkelte af dem er inde i byer så det er en god ide at tage lidt mad med foruden sovepose. Trænger du til lidt mere luksus en hvad et refugium har at byde på, så er der masser af hoteller og vandrehjem i Sóller, samt et par gode overnatningssteder i Deia. Det samme gør sig gældende i Valldemossa og Pollenca. Vælger du at overnatte i Deia bør du for resten ikke snyde dig selv for at spise på den fantastiske Michellin restaurant Es Raco d’es Teix, der byder på sublim mad til langt, langt billigere penge end du kan få tilsvarende mad for i Danmark.
Du kan finde kort over GR221 online her, men det kan varmt anbefales at købe detail kort inden du begiver dig ud på trekket. Det kan også anbefales at få fingre i den officielle GR221 guidebog, der indehlder et væld af oplysninger og viden om ruten og dens historie. Begge dele kan købes i de fleste boghandler i Palma de Mallorca.