Sværhedsgrad: 1
Længde: Ca. 4 km
Ved naturlejren Lunken i Brønderslev kommune er der i 2015 anlagt en ny 3 km lang natursti. Stien inkludere et boardwalk, der fører gennem vådområder og slugter langts Nymølle bæk. Langs ruten er der endvidere anlagt en hel stribe informationstavler, med forskellig interessant information om den særprægede natur i Søheden skov. På turen kan man se Ørnebregner, der er Danmarks største bregnetype og så er der anlagt specielle måtter, der gør det muligt at se Stålorme, hvis man er heldig.
Ruter i Søheden Skov
Hovedruten er markeret med røde pile, der dog kun viser vej i den ene retning. Dette gør at det er let at fare vild hvis man går ruten i omvendt rækkefølge så det er nødvendigt at starte ved Lunken. Der er mulighed for at afkorte turen ved at følge de gule anmærkninger. Vandreruten i Søheden Skov kan kombineres med Hærvejen, der går igennem skoven. Der er anlagt helt nye shelters ved Lunken i 2015 og disse kan frit afbenyttes efter først til mølle princippet. Der er endvidere bad og toilet ved naturskolen.
Naturen i Søheden Skov
Der er registreret over 250 forskellige blomster i Søheden skov og nogle af de mere usædvanlige er Skovstjerne, Kragefod og Engelsød. I sensommeren og om efteråret er der tillige med rigtig gode muligheder for at plukke blåbær og enebær i bakkerne. Dyrelivet i skoven tæller blandt andet rådyr, grævling og ræv men der er også god mulighed for at se sjældne fugle såsom fuglekongen.
Andre vandreruter i Jyske Ås
Jyske Ås byder på mange vandreruter, blandt andet kan man bestige Nordjyllands højeste punkt Knøsen i nærheden af Dronninglund. Det kan du læse mere om på bestigbjerge.dk